Højtider

Aftenen før pesach (påske) leder jøderne efter syrnet brød. I stearinlysets skær undersøger de alt i huset minutiøst. Nogle familier har en tradition med bevidst at gemme små stykker brød, som børnene skal finde. De indleder eftersøgningen med en særlig lovprisning og afslutter med en bøn. Næste morgen brændes posen med brødkrummerne, så alle spor af syrnet brød er væk.

Festen fejres til minde om udvandringen fra Egypten. Det er en stor festdag, da den symboliserer Guds frelseshandling mod det israelitiske folk. Samtidigt bærer den løftet om, at Gud vil gribe ind, når det ser mørkest ud.

Shavuot er et modstykke til den kristne pinse, idet den fejres 50 dage efter pesach. Jøderne fejrer ved denne fest, at de modtog Toraen på Sinaibjerget tre måneder efter udgangen fra Egypten. Nogle ortodokse jøder markerer dagen ved at holde sig vågne natten inden for at studere Toraen. Shavuot fejres i synagogen. Det er oprindeligt en høstfest, så synagogen er smukt pyntet med blomster og grønne planter.

Yom Kippur - forsoningsdagen

Forsoningsdagen er den helligste af alle fester. Den falder på den tiende dag efter nytår. Meningen med dagen er, at hvert enkelt menneske skal gennemgå en personlig og åndelig renselsesproces. Det markeres ved at faste i et døgn fra solnedgang til mørkets frembrud den efterfølgende dag som tegn på anger over for Gud for de synder, man har begået.

I dag fungerer chanukkah som en jødisk udgave af den kristne jul, idet festen som regel falder i december. Chanukkah fejres i otte dage ved, at jøderne tænder et lys for hver dag.

Andre kulture:

Tishah be-Av – sorgedag

Lag be-Omer – Jødernes påske bliver til pinse

Tu bi-Shvat – nytår

Purim - mindefest for jødernes redning fra undergang under perserstyret.

Rosh Hashanah – Det jødiske nytår