Jøder i Israel

I 1947 overlod England spørgsmålet om etableringen af en jødisk stat til det nyoprettede FN. Her vedtog man en resolution, som delte området i en jødisk og en arabisk stat. Resolutionen blev afvist af de arabiske indbyggere, som protesterede mod, at halvdelen af deres land skulle gives til det jødiske samfund, som på det tidspunkt kun udgjorde ca. en tredjedel af den samlede befolkning. Jøderne accepterede resolutionen, og den 14. maj 1948 blev den jødiske stat Israel proklameret.

Det udløste dagen efter den første arabisk-israelske krig, som også er der i dag.

Israel, som er på størrelse med Jylland, har i dag 6,2 millioner indbyggere, heraf er:

5 millioner jøder

1 million muslimer

130.000 kristne.

Højtider

Aftenen før pesach (påske) leder jøderne efter syrnet brød. I stearinlysets skær undersøger de alt i huset minutiøst. Nogle familier har en tradition med bevidst at gemme små stykker brød, som børnene skal finde. De indleder eftersøgningen med en særlig lovprisning og afslutter med en bøn. Næste morgen brændes posen med brødkrummerne, så alle spor af syrnet brød er væk.

Festen fejres til minde om udvandringen fra Egypten. Det er en stor festdag, da den symboliserer Guds frelseshandling mod det israelitiske folk. Samtidigt bærer den løftet om, at Gud vil gribe ind, når det ser mørkest ud.

Shavuot er et modstykke til den kristne pinse, idet den fejres 50 dage efter pesach. Jøderne fejrer ved denne fest, at de modtog Toraen på Sinaibjerget tre måneder efter udgangen fra Egypten. Nogle ortodokse jøder markerer dagen ved at holde sig vågne natten inden for at studere Toraen. Shavuot fejres i synagogen. Det er oprindeligt en høstfest, så synagogen er smukt pyntet med blomster og grønne planter.

Yom Kippur - forsoningsdagen

Forsoningsdagen er den helligste af alle fester. Den falder på den tiende dag efter nytår. Meningen med dagen er, at hvert enkelt menneske skal gennemgå en personlig og åndelig renselsesproces. Det markeres ved at faste i et døgn fra solnedgang til mørkets frembrud den efterfølgende dag som tegn på anger over for Gud for de synder, man har begået.

I dag fungerer chanukkah som en jødisk udgave af den kristne jul, idet festen som regel falder i december. Chanukkah fejres i otte dage ved, at jøderne tænder et lys for hver dag.

Andre kulture:

Tishah be-Av – sorgedag

Lag be-Omer – Jødernes påske bliver til pinse

Tu bi-Shvat – nytår

Purim - mindefest for jødernes redning fra undergang under perserstyret.

Rosh Hashanah – Det jødiske nytår

Nyttig viden

Frem til anden verdenskrig levede de fleste jøderne i Europa

Under krigen blev 6 millioner jøder dræbt af Hitler og nazisterne

Christian IV, inviterede de første velhavende jøder til at bosætte sig i Danmark inden for landets grænser i håb om, at de ville medbringe kapital og handel til landet. Andre jøder, fortrinsvis fra Polen og Rusland er fattige og flygtninge.


Det er umuligt at løsrive sig fra jødedommen, det vil sige at når man er jøde så er man altid en jøde uanset hvad!

Levevilkår for en jøde:

En jøde blev i 1935 defineret som en race gennem "blodet" - og ikke på baggrund af religion og tro. Havde en person(jøde) mindst tre bedsteforældre, der var jøder, så var personen racemæssigt også en jøde.

Fakta om jøder

I Danmark er der ca. 4000 jøder.

Jødedommen er en monoteistisk religion og de lærer bl.a. at der kun findes 1 gud.

Omskæring af drengebørn i den jødiske kultur sker 8 dage efter fødslen, dette forbinder blandt andet drengebarnet med Abrahams slægt .